Brændt af igen

[Deleted]

@toby

Det var bare typisk det her. Élise orkede det faktisk snart ikke længere. På et tidspunkt begyndte hun altså at blive træt af at tage hele turen til Hogsmeade, Skotland, for at besøge en søster, der åbenbart brændte hende af. Igen. Nej, nu skulle hun også se positivt på det. Sidste gang, hun havde været i Hogsmeade, da havde hun trods alt set sin søster. Og det var da klart, at hun havde mange planer med sine venner og alt det. Det måtte Élise også have forståelse for. Men det ændrede ikke ved, at hun nu fandt sig selv på De Tre Koste, igen, og uden noget selskab. Efterårsregnen havde overtaget udenfor, og det havde hun ikke lyst til at bevæge sig ud i. I Frankrig var det stadig ganske varmt, så hun var blot iklædt en lyseblå sommerkjole med en lille jakke udover. Det syntes lidt malplaceret her i Skotland.

Élise sad for sig selv ved et af bordene og drejede fraværende sit halvtomme glas imellem fingrene. Hun drak ikke ingefærøl, men hvidvin, hvilket alene næsten var en fornærmelse imod De Tre Koste, men sådan var det nu engang. På Beauxbâtons fik man fornemme vaner. Hun vippede distræt den ene fod lidt op og ned, som om hun havde en melodi inde i hovedet, der slog tonen an. Som altid var det bare fordi, hun simpelthen havde alt for meget energi til at sidde stille. Det var lørdag, og naturligvis var det Hogsmeade-weekend for Hogwarts-eleverne ellers havde Élise ikke aftalt med Sacha at mødes i dag. Men regnen så nu ud til at holde mange af dem væk for der var i hvert fald slet ikke så mange besøgende på kroen, som der plejede at være.

Ind imellem løftede hun blikket og skuede ud af vinduerne, fordi hun stadig håbede lidt på, at Sacha blot var forsinket. Inderst inde vidste hun godt, at det ikke var tilfældet. Élise sukkede uhørligt og snoede kedsommeligt en af de lyse krøller om pegefingeren. Hun ville bare drikke ud, og så tage hjem igen.

[Deleted]

Toby slentrede ned gennem Hogsmeade. Han var alene denne gang, oftes fuldtes han med Kaya, men hun havde skulle se på nogle andre ting og Toby var ved at blive forkølet og ville derfor gerne ind i varmen på De Te Koste. Om Kaya sluttede sig til ham senere havde de ikke helt aftalt, men det var også okay. Han kom ind i krostuen og gik omgående op i baren hvor han stod og svingede mentalt mellem en ingefærøl eller en kop varm kakao, som ellers også virkede ufattelig tillokkende i dette øjeblik. Lidt ubeslutsom tappede han sin hage med pegefingeren og kneb øjnene sammen i en tænksom mine. Til sidst blev han enig med sig selv om at kakaoen nok var den bedste løsning, så kunne han nemlig varme de halvkolde fingre samtidig. Efter at have modtaget bestillingen og betalt vendte han sig for at udvælge sig et bord. Der var rigeligt at vælge imellem siden der ikke var så mange elever i dag. Han satte beslutsomt kursen mod et bord i hjørnet. Som han kom derhen satte han sig godt til rette og kiggede lidt tilfældigt mod en pige der sad ved bordet ved siden af hans. Toby bed sig lidt i læben, hun ligende en på ca. hans egen alder, dog havde han ikke set hende før. Nysgerrigheden tog over og han rømmede sig lidt forsigtigt. "Hej," sagde han med et lidt skævt smil skønt det nok måtte forkomme hende en smule akavet at han bare begyndte at snakke til hende sådan uden videre.

[Deleted]

Som døren ind til De Tre Koste gik op, så Élise endnu engang lidt håbefuldt op, men sænkede dog skuffet blikket igen. Det var ikke Sacha, men en eller anden dreng. Han var med garanti elev oppe på skolen. Hun kunne ikke skelne den ene fra den anden af de elever, for der var så mange af dem og det var nogle nye, hun så, hver gang hun var i Hogsmeade.

Élise havde lige sippet af sit glas, da hun blev opmærksom på, at drengen havde sat sig ned lige henne ved det næste bord. Det levende blå blik dansede hurtigt henover hans ansigt, før hun vendte blikket et andet sted hen. Det var ikke pænt at stirre. Men han så da sød ud. Omtrent på hendes alder, skønnede hun. Élises mentalitet var måske anderledes fra alle andres. Det kunne ikke kun være fordi, hun var franskmand hele vejen igennem, men hun fandt det ikke spor akavet, da drengen talte til hende. Overhovedet ikke! Tværtimod lyste hun op i et blændende smil og rettede et muntert blik imod ham.

”Salut, monsieur!” hilste hun oprigtigt glad og strøg de lyse krøller væk fra ansigtet. ”Er De her alene?” Hendes engelske var en anelse famlende, men ganske forståeligt hvis man lyttede lidt efter og høfligheden, som hun var opvokset med i Frankrig, skinnede tydeligt igennem. Smilet spillede hele tiden på hendes læber, som hun lidt afventede hans svar. Og reaktion. En del blev blæst lidt omkuld, når de hørte hendes gebrokne engelsk og så hendes gode humør. Mon han var alene? I så fald var der da ingen grund til, at de sad ved hver sit bord!

[Deleted]

At hun snakkede fransk til ham slog ham lidt ud af fatning og han sad i et par lange sekunder med åben mund og bare stirrede på hende til det gik op for ham at han måtte ligene en total idiot. Pudsigt, de var ikke længe siden at han havde snakket med Rita om lige præcis franskmænd og deres snobbethed. Hun virkede nu ellers ret glad og smilende, og frem for alt utrolig høflig. "Ja, jeg er komplet alene." Sagde han og rystede så på hovedet af sig selv, det var kommet lidt forkert ud, "..eller altså jeg har da venner..de er her bare ikke lige nu..tydeligvis." Han stoppede sin talestrøm, "og så var der lige total unødig info til dig, vær sød at stop mig inden jeg begynder at fortælle hvilken farve sokker jeg har på," han en grimasse, men smilede så. Sarkasme var en af de sider han havde lidt svært ved at kontrollere, sommetider nåede han til et punkt hvor han havde svært ved at skelne om han egentlig var sarkastisk eller rent faktisk mente det. "Mit navn er Toby," præsenterede han sig og rakte hånden frem mod hende hvilket var lidt dårlig timing da en servitrice valgte at gå forbi i samme øjeblik og hendes nederdel næsten hang fast i hans hånd, Toby så lidt forfærdet på servitricen der sendte ham et hårdt blik før hun gik videre. Tony mærkede en rødmen snige sig op i kinderne, hvorfor skete den slags altid for ham? Og altid når der var nogen til at se det, det skete aldrig når han var alene. Typisk.

[Deleted]

Blæst omkuld. Det kunne Élise tydeligt se på hans ansigtsudtryk, da han stirrede på hende et langt øjeblik. Hun kunne ikke rigtigt sige til ham, at han skulle tage sig sammen eller et eller andet, for det ville være ufatteligt uhøfligt af hende, når hun overhovedet ikke kendte ham. Så hun gengældte blot hans stirrende blik, og var netop nået til punktet, hvor hun følte sig akavet, da han fik stemmens brug igen. Hun var ovenud begejstret for hans åbenhed! Smilet spillede let på hendes læber, og hun slog blikket lidt ned, da han afsluttede. Den engelske humor var altså enormt underlig! Élise kæmpede stadig af og til for at fange ironien eller sarkasmen i en sætning, eftersom det aldrig blev brugt derhjemme, da slet ikke første gang, man mødtes.

Hun sprang nærmest op fra sin plads, da han præsenterede sig selv og tog derpå sit glas med over til hans bord. Det lille optrin blev bemærket, men behændigt ignoreret, fordi det - igen - var for uhøfligt at sige noget til. Élise havde faktisk mest lyst til at sige et eller andet uforskammet til servitricen, der tydeligvis var lidt af en snerpe. Det var ikke fordi, hun ville være anmassende, at hun satte sig over til ham, men nu havde han lige præsenteret sig selv, og det var da en klar invitation, var det ikke?

”To-by..” gentog hun langsomt hans navn for ligesom at smage på det. Det føltes helt forkert i hendes mund! Og hun kunne heller ikke lade være med at tillægge det en lidt særpræget accent. Toby var meget engelsk et navn. ”Jeg hedder Élise.” introducerede hun smilende sig selv, og håbede lidt på, at han havde fået viklet sin hånd ud af servitricens nederdel, da hun rakte hånden frem for at hilse rigtigt på ham. Endnu en mærkelig engelsk skik. ”Alors... Hvilken farve har Deres sokker?” spurgte hun alvorligt og hævede uskyldigt brynene lidt op i panden. Tydeligvis et forsøg på at tage humoren til sig. Nogen gange lykkedes det, og andre faldt hun fuldstændigt igennem. Det var altid et sats.

[Deleted]

I det pigen satte sig over til ham lyste han atter op i et smil. Selskab var altid hyggeligt og hun virkede da til at være sød. Han kunne ikke lade være med at more sig lidt indvendigt over måden hun udtalte navnet på, men han var sikkert ikke meget bedre til at udtale hendes når det kom til stykket. Han tog imod hendes håndog trykkede den med sin egen som servitricen gik videre med næsen i sky. "Jamen hej Élise," sagde han venligt. "Eh mine sokker?" Han blev pludselig forvirret da han for en kort stund havde glemt den joke han kort forinden havde fyret af. Desuden så hun lidt alvorlig ud da hun spurgte ind til det. Hun måtte da næsten lave fis? Det var om ikke andet hvad Toby gik ud fra da han igen fik smilet frem på læben, "altså jeg mener at de er sorte, og tro mig du ønsker ikke jeg undersøger det, det har været lukket nede i mine kondisko hele dagen." Advarede han med et grin. "Så du er fra Frankrig?" Han så på hende med vakt interesse. Hun var da ret langt væk hjemmefra, medmindre hun lige var flyttet til naturligvis.

[Deleted]

Élise blev altid i tvivl, når hun skulle give hånd. Trykkede hun nu hårdt nok, eller trykkede hun måske alt for hårdt eller slet ikke? Det var ganske vanskeligt at hilse på den måde! Men det var nok ikke nemmere i Frankrig, trods alt. Der var det jo forskelligt fra sted til sted, hvor mange kys, man gav. Cherleville-Mezières lå i en 4-kys-zone. Hun klukkede lidt over hans advarsel med sokkerne og tog hånden til sig igen. Hun kunne levende forestille sig, at det sikkert ikke var en videre nydelsesrig odør, der ville stige op fra skoene.

”Oui! Charleville-Mézières tæt på grænsen til Belgique! Jeg er elev på Beauxbâtons.” fortalte hun ham smilende og sippede derpå lidt af sit glas. ”De er fra Hogwarts?” Det var egentlig bare noget, hun formodede. Det var en antagelse. Han var tydeligvis engelsk. Og Hogwarts var da - så vidt hun var underrettet - den eneste magiskole i hele Storbritannien. De havde læst lidt om den i undervisningen, så hun vidste da lidt. ”Quel collège, hvilket kollegium?” forhørte hun sig nysgerrigt og strøg med en utålmodig bevægelse de lyse krøller væk fra ansigtet. Allerede nu fornemmede hun, hvilket kollegium han i hvert fald ikke hørte til.. Han slog hende ikke som en, der lignede hendes søster.

[Deleted]

Toby havde aldrig været i Frankrig og anede derfor intet om skikkene der tilhørte. Var hun begyndt at kysse ham på kinden var han nok blevet komplet rød i hovedet og sagt eller gjort et eller andet dumt. Det mest intime han nogensinde have gjort med en pige var når Kaya hvilede hovedet på hans skulder og fortalte ham hvor god en ven han var. Han lod hende trække hånden til sig og smilede lidt skævt da hun lo over hans joke. Heller ikke det skete særlig ofte.

Han spærrede imponeret øjnene op, ”virkelig? Hvordan er der der? Er det en god skole?” Hans nysgerrighed var uden tvivl vakt. Det havde altid undret ham hvordan troldmandsverden fungerede i andre lande, det var altid spændende! ”Ja jeg går på Hogwarts,” fortalte han sandfærdigt. ”Hufflepuff..kollegiet for de loyale.” Nu vidste han jo ikke hvor meget og hvor lidt hun kendte til skolen, skønt historiebøgerne havde utallige informationer om Hogwarts liggende. Det var jo trods alt der selveste Harry Potter havde gået. Han blev pludselig en smule nysgerrig for hvad en fransk pige mon lavede her i Hogsmeade, ”Hvad laver du ellers her? Altså misforstå mig ikke,” en mild rødmen, ”det er fedt du er her, men du er bare langt væk hjemmefra.” Reddede han den, selvom det jo ikke havde været en fornærmelse.

[Deleted]

Élise klukkede en anelse over det ansigtsudtryk, han viste, og nikkede derpå ivrigt med hovedet.
”Oui monsieur! Meget god.” bekræftede hun begejstret. ”Og meget anderledes end Hogwarts.” understregede hun efterfølgende, hvilket ikke var helt forkert. - Nu havde hun aldrig haft fornøjelsen af faktisk at sætte sine fødder på Hogwarts, men hun havde tilbragt mangt en sommerferie med sin søster og de ting, hun kunne fortælle om den anden skole. Skolerne var meget forskellige, hvilket sikkert udsprang af, at også Frankrig og England var vældig forskellige.

”Oh, Hufflepuff?” Ja, det passede sikkert meget godt til ham. ”Så må De være sød.” halvvejs spurgte, halvvejs konstaterede hun enkelt og smilede spørgende til ham for at få det be- eller afkræftet. Så meget havde hun heller ikke sat sig ind i kollegierne på Hogwarts, hun havde simpelthen bare puttet dem i kasser. Dem fra Ravenclaw var kloge. Dem fra Gryffindor var modige. Dem fra Slytherin var.. nå ja.. ubehagelige. Og dem fra Hufflepuff var altså de søde.

Han var da også sød, at han sådan rødmede. Det var der slet ingen grund til. ”Jeg er her for at besøge ma soeur, min søster. Hun går aussi på Hogwarts.” fortalte hun glad og lyste op i endnu et smil. ”På Slytherin.” tilføjede hun en anelse dystert og rynkede kort på panden.

[Deleted]

Han så interesseret på hende. ”Er I også opdelt i kollegier der?” Spurgte han nysgerrigt, han anede virkelig intet om de andre troldmandsskoler, måske han skulle have hørt lidt bedre efter i Magiens Historie. Professoren deri, Professor Diamaqima, skræmte faktisk også Toby en smule. Han var slet ikke typen man løb om hjørner med, men det betød ikke at han kunne fastholde Tobys interesse eftersom faget ikke sagde ham det helt store. Fortid var fortid. En latter undslap ham idet hun kom frem til at han måtte være sød siden han var Puffer. ”Altså jeg synes da selv jeg er ganske sød.” Sagde han med et skævt smil. ”Dog tror jeg ikke altid man kan regne med det.” Sagde han med et skuldertræk, dog stadigvæk smilende.

”Det lyder da hyggeligt! Skal I mødes her?” Spurgte han nysgerrigt. Hendes dystre omtalelse omring Slytherin fik ham til at smile. Det var en ganske normal holdning at have omkring det kollegium. ”Hvad hedder din søster? Måske jeg kender hende,” han kendte til en del af eleverne på skolen, ikke at de var venner eller på fornavn, men måske han vidste hvem hun talte om.